Krav til gæsten

Da mine ture adskiller sig væsentligt fra de rejser, man kan købe ved rejseselskaberne, har jeg lavet denne “Krav til gæsten” side. Nedenstående er et positivt forsøg på, at forventningsafstemme hvad man får og hvad jeg forventer.

Mine forventninger til gæsten er at man er:

  • socialt indstillet
  • flexibel
  • ansvarlig
  • almindelig velfungerende
  • Almindeligt godt helbred
  • Kan gå op til 10 km på en dag
  • Deltager i infomødet

Krav til fysikken:

Normalt går vi mindst 3-6 km pr dag, men nogle dage op mod 10 km. Der vil som hovedregel være kuperet terræn. Vi går i et pænt tempo, der passer til ruten. Store dele af ruten ligger højt og man bliver derfor lettere forpustet.

Der er ingen aldersgrænse, men man skal være fit-for-fight, og kunne honorere de daglige udfordringer.

Mine rejser er en del anderledes, end rejseselskabernes:

Jeg fylder bilen op, for de der vil med, på en naturrejse. Jeg er altid særdeles vel forberedt og ved meget om destinationen, selv om jeg måske ikke har været der før. På mine ture besøger vi steder jeg har set før og steder jeg ikke har set. Nogle gange er vi på opdagelse sammen.

Jeg planlægger hele turen, bestiller hoteller og bil, har styr på dagens program, leverer megen viden om det vi ser og styrer os sikkert og velorganiseret gennem dagen.

Ruten 2020 består af både store velkendte og eftertragtede steder som f.eks Yosemite, men når rejsen er slut, kan det dog sagtens være, at dit højdepunkt var et af de mere ukendte steder.

Om aftenen er der som regel ikke andet program end spisning og hygge. Som guide sætter jeg normalt ikke noget på programmet. Ideen er, at man skal selv være medskabende for det der skal ske. Vi går som regel sammen om noget fælles mad. Man skal regne med, at vi ofte bor tit på ude landet, hvor der ikke altid sker så meget. Nogle dage vil man gerne være sig selv om aftenen. Det er ok. Andre dage laver vi en improviseret “fest”. På en tur fandt et par ud af, at der var koncert i byen. Den tog vi alle til. Et andet aspekt er, at mine naturrejser er lidt som at være på skiferie. Dvs. at man er træt efter dagens oplevelser og går tidligt til ro.

Jeg tilbyder en naturbaseret rejseoplevelse til små og store steder, kendte og ukendte naturområder der indeholder naturfænomener, der gerne skulle berøre deltagerne. Med mig som guide får man stor viden om de steder vi besøger. Historien, personerne, det gamle og det nye USA. De ture jeg sammensætter, kan man ikke få andre steder.

Rejsen er aktiv ferie og man får mange indtryk. Hver eneste dag har et program, et sted vi skal se, ofte flere steder. Ønsker man en afslappende daseferie, er min rejse ikke det rigtige valg.

På min youtube kanal, kan du se hvad jeg laver når vi er på tur. Se link.

På min hjemmeside kan du læse mere om de steder der er på næste års tur.

Når man rejser som en gruppe, betyder ens indstilling til fællesskabet rigtig meget. Derfor er det vigtigt, at man er socialt indstillet. Du møder deltagerne på infomødet, hvor du får et førstehånds indtryk, af de øvrige deltagere. Det er super hvis man tilmelder sig sammen med en anden man kender.  Det har mange fordele. Også økonomiske, da man deler værelsesudgiften. Nogle gange kender hele gruppen hinanden godt.

Man må påregne, at vi dagligt kører flere timer i bil, men det føles ikke sådan, da vi kører i et fantastisk scenarie, der som regel skifter hver kvarter. Vi er normalt på farten fra 8.30 – 17.

Gæsterne har  små arbejdsopgaver f.eks handle ind, styre fælleskassen, ordne køletasker, ordne bil og styre benzinregnskabet.

Rejser man alene, men gerne vil dele værelse (spare penge, have selskab) med een af de andre, er der flere muligheder. Man kan finde sammen på infomødet, eller lade mig formidle kontakten til en der også rejser alene.

Af mig kan man forvente:

Jeg forbereder og leder rejsen og man får en unik oplevelse af landet.

Jeg er åben, ordholden, fair og ordentlig.

Jeg leverer daglig megen information om det sted vi er og generelt om USA.